VEJRET NU







LYDPOETISK DIGITAL RELEASE 2018 - HØR HER!

 CD MED PER HØJHOLTS DIGTE - KØB HER!

ANBEFALING FRA POESIENS HUS - LÆS HER!

VEJRET NU

Per Højholts digte iscenesat

+ gymnasierettet undervisning!


"Vejret nu" er et tværkunstnerisk værk med udgangspunkt i avantgardetekniker inspireret af Per Højholts tresser-generation, samt hans forkærlighed for jazz, punkrock og loopbaseret musik. Vi fortolker Højholts sene digte fra "Det gentagnes musik" og "Manøvrer". Digte skrevet om og til naturen i Hørbylunde


Den musikalske komposition ved sangerinden Maja Gry og lydkunstner Aske Andersen danner rammen for værket, hvorfor et jazzband (Anders Vestergaard og Johannes Vaht) har en central placering på scenen sammen med "Vejret nu"s moderne dansere Linh Le og Peter Vadim.


Forestillingens filmelementer af Ida Andreasen hiver Højholt ind i 2018 med voldsomt smukke billeder inspireret af Højholts ambivalente hengivelse til naturen. En ambivalens som skuespiller Christian Otto Madsen fortolker med højholtsk selvironi og begejstring.


Inspireret af Per Højholts eget procesbaserede arbejde i tværkunstnerisk kontekst, er "Vejret nu" en undersøgelse af samarbejdets kunst. Den enkelte kunstner har haft ejerskab over fortolkninger af selvvalgte digte fra samlingerne med fællesskabet som mål og med løbende sparring. Et greb der får "Vejret nu"s artister til at levere stærkt personlige bidrag til ét fælles show.


Til forestillingen udviklede cand. mag. i dansk Mia Maja Krumphardt gymnasierettet undervisningsmateriale i samarbejde med Maja Gry Brøns. 


Vejret nu spillede i alt 11 shows på Xenon, KVUC, Poesiens hus og Esbjerg Gymnasium med tilhørende workshops. 


Ida Andreasen fra Vejret nu's fortolkning af Per Højholts

"Todorov på Tærsklen" er nomineret til

"Young Director Award 2019" i Cannes: