ANBEFALINGER

Linh Le // Danser fra "Vejret nu"


"Det er en stor gave at arbejde sammen med Maja, for hun evner at lytte, tage lederrollen, hun er struktureret, opfindsom i forhold til at gå nye veje og er ikke bange for at blande ting sammen. Maja er gennemsyret af jazz og avantgarde metoder og samtidigt formår hun at finde en rød tråd i sammensmeltninger i det tværkunstneriske. Maja er en holdspiller, er meget sjov og empatisk. Hun trives med forskellige slags mennesker, er en iværksætter - og én, der eksekverer. Maja får tingene til at ske. Og så er hun en teknisk dygtig sanger, fremragende formidler, tålmodig som leder og har ordet i sin magt."


Parkmuseerne

// Sekretariatsleder Louise Trier 

(Se eller download hele anbefalingen herunder)


"Majas styrke er blandt andet hendes levende pen og store ordforråd, der kan få selv den mest banale pointe til at lyde som poesi. Som videoproducent er hun dygtig til at fange sekvenser og klippe dem sammen på en underholdende måde, der gør sig godt til Facebooks hurtighed. Desuden er hun med sin musikalske baggrund god til at opnå et fint samspil mellem lyd- og billedside.


Generelt har Maja en veludviklet humoristisk sans, hvilket er en stor fordel, når man arbejder med denne type medie, men også et kæmpe plus for arbejdspladsen. Som medarbejder og kollega er hun uhøjtidelig og nem at omgås, og man kan regne med , at hun med en selvstændighed og handlekraft finder en løsning på tingene, hvad enten det handler om teknik eller tekst. Temperamentsmæssigt er hun en per son, der får noget fra hånden uden at nøle, og så er hun god til at lære og kaste sig ud i nye ting."



Vessel // Sanger og komponist Anders Mathiasen


"Jeg har arbejdet sammen med Maja Gry Brøns under hendes ansættelse på plade-selskabet DME, hvor hun har været ansvarlig for at lave pressemateriale til Vessel´s tredje album, Patterns of Blue, og endvidere har klippet musikvideoen til albummet´s første single: "The Clearing".


Maja er idérig, arbejdsom og åbensindet. Hun har en sjælden indlevelsesevne, og jeg kan på det varmeste anbefale hende som kreativ samarbejdspartner og formidler.